Lige uger sucks. Og uanset hvad andre siger om at have tid til sig selv osv, så kommer jeg aldrig til at synes, det er fedt at undvære halvdelen af mine ungers barndom. Det vil altid være en sorg. Når det så er sagt,så vænner man sig altså til det. Og hvis man er den nogenlunde organiserede type (og ens job tillader det), kan man arbejde længe og ordne de praktiske ting i den børnefri uge, så der er mere tid til fokus på ungerne, når man så har dem.
Men det ER fedt selv at kunne bestemme, og ikke skulle skændes med en anden voksen om ligegyldigheder. Og morgenerne, som jeg ofte HADEDE da vi var to, pga stress, surhed fra alle osv, gik fra dag 1 næsten gnidningsløst. Nu var det kun mig, der havde det fulde (voksen)ansvar for at det blev en god morgen – og ingen skuffede forventninger over ting, der ikke blev gjort af den anden voksne.
Men vigtigt at fokusere på de ting, der trods alt er blevet bedre (selvom det ikke kan opveje tab af unger). Nyder selv totalt at kaste mig på sofaen, når jeg kommer hjem fra arbejde og læse en bog eller trække en serie fra Netfix. Ingen der forventer selskab eller mad. Når man som jeg er til den introverte side, er det faktisk rart med fred og ro. Og så er det en fordel, hvis man har nogle barnløse veninder og/eller skilte veninder til en hverdagsbiotur eller lignende.
